FSC DESIGN AWARD 2010

Vinderen af FSC Design Award 2010 blev kåret den 24. november af Århus' borgmester, Nicolai Wammen. Mette Schelde fra Århus Arkitektskole vandt med designet "SideTable" - et meget enkelt lille sidebord. Dommerne fremhævede, at designet var nemt at forstå, og at det var et design alle kunne få brug for. Derudover bestod det af meget få dele, der kunne pakkes fladt, og dommerpanelet havde store forventninger til, at designet ville være det helt rigtige at forbinde med FSC-mærket.

Mette Schelde er studerende på Arkitektskolen i Århus og brugte en måned på at skabe et funktionelt og æstetisk design i bæredygtigt træ. Hele 77 produkter lavet af arkitekt- og designstuderende fra fem skoler i hele landet var med i konkurrencen, hvilket var en lille fordobling af deltagere i forhold til 2009

Præmien

Konkurrencens præmie var en rejse til Brasilien, hvor vinderen i februar 2011 besøgte Orsa Florestals FSC-certificerede regnskove i Amazonas. Her udformede Mette Schelde en prototype på sit vinderdesign i samarbejde med lokale håndværkere og var selv med til at udvælge det træ, som designet skulle udformes i. Flyrejsen blev sponsoreret af EuroAmerican Travel & Sustainable Tourism.




 

INITIATIVTAGERe AF DESIGN AWARD 2010

SPONSORER